Triggerpunkts behandling

fokuspaakroppen-logo

 

Et triggerpunkt er en tydeligt og mærkbart lille knudeagtig sammentrækning i muskelvævet. Et triggerpunkt påvirker en muskel ved at holde den spændt med deraf manglende muskelkraft. Den spændte tilstand, bevirker at trækket på senernes hæftningspunkter kan forårsage en inflammation omkring leddene.

Meget specifikt for et triggerpunkt er, at det sender reflekssmerter i ud i kroppen i et forudsigeligt mønster. Reflekssmerten udstråler ofte langt væk fra triggerpunktet og derfor kan det være svært at finde den korrekte sammenhæng i problemet.

Imidlertid er emnet vældigt godt beskrevet af triggerpunkternes opdagere og Travel og Simons som i 50’erne beskrev over to hundrede triggerpunkter med kortlægning af den forskudte reflekssmerte. Der kan være flere stadier i udviklingen af triggerpunkter. Man inddeler triggerpunkter i aktive og latente triggerpunkter.

Et aktivt triggerpunkt er et punkt, der forstærker den smerte, man allerede har. Det vil sige, hvis du har konstante smerter i arme og fingre, så vil et tryk i triggerpunktet intensivere smerterne.

Smertebehandlingen består i at deaktivere triggerpunktet, således at det forsvinder og dermed ikke giver udstrålende reflekssmerter. Når dette er opnået, typisk efter 3-4 behandlinger, forsvinder den smerte, du oprindeligt havde.

Et latent triggerpunkt er et punkt, hvor man kan fremkalde en forskudt reflekssmerte, som man ellers ikke har. Et latent triggerpunkt har det med at udvikle sig til et aktivt triggerpunkt ved forkert belastning af kroppen. Et uheldigt fald eller en forkert bevægelse.

Behandling af triggerpunkter kan ske med tryk, massage og med nåle som ved akupunktur. Men her skal det bemærkes at denne form for akupunktur intet har med den Kinesiske akupunktur at gøre.

Det er således ikke meridian punkter, der behandles men punkter i musklerne, dvs, triggerpunkter som beskrevet af Travel og Simons.