Bindevævsmassage

Bindevævsmassage.

Bindevævsmassage som jeg udfører det, er en blid massage form, hvor jeg bearbejder bindevævet i stedet for den enkelte muskel. Teknikkerne jeg anvender, er de samme som ved Wellness massage og MFR, Myofacial Release. Jeg anvender således ikke sugekopper som ellers er den traditionelle metode.

Bindevævs systemet er de dybe og de mellemste lag i huden men også sener og ledbånd samt den levende hinde, der dækker både knogler og muskler. Inde i musklerne er der også bindevæv, idet musklerne er organiseret i mange forskellige lag.

Massage af bindevævet er således mere omfattende end blot massage af muskler. Der er lang mere at håndtere og her gælder det først og fremmest om at finde de strammer steder. Vha. test og palpering finder jeg disse steder som er der hvor bindevævet er ”limet” for meget sammen til kroppens andre vævstyper. Der hvor kroppens bevægelighed er hæmmet med smerter til følge.

Bindevævsmassage påvirker det autonome nervesystem og derfor kan det give en længere varende virkning da klienten i nogle tilfælde selv, via egen afspændingsrespons bidrager til afspændingen af bindevævet.

 

Read More

Behandling af arvæv

Behandling af arvæv.

Arvæv er bindevæv som har til opgave at ”lime” kroppen sammen igen efter en skade eller en operation. Alle ved at der dannes arvæv når et sår heler. Men det er ikke alle der ved at mens arret heler, så skal det masseres dagligt.

Dette er for at undgå at arvævet vokser for fast sammen og skaber adhærencer, der kan give problemer for de forskellige vævstypers bevægelighed imellem hinanden. Adhærencer er naturlige men kan være for voldsomme og mærkes som fortykket hud eller arvæv, der sidder fast under huden. Adhærencer hæmmer bevægeligheden og kan give smerter ved og omkring arret.

Adhærencer kan selvom de er vokset sammen, stadig masseres vha. dyb tværmassage som faktisk ødelægger vævet lidt, hvorefter kroppen selv vil forsøge at reparere det og genskabe en bedre bevægelighed imellem de forskellige vævstyper.

Massage af arvæv.

Start med massage af dit arvæv lige så snart at det er muligt. Slap af og tag dig god tid, det kan være ømt i starten.

Du starter med at massere i cirkulære bevægelser og herefter strækker du arvævet på langs og på tværs. Og når vævet er varmet op forsøger du at løfte arvævet op fra de underliggende strukturer. Du masserer i 5-10 minutter dagligt i en periode, indtil der er god bevægelighed i hele området omkring dit ar.

Hvis du ikke selv kan nå dit ar så kontakt mig og jeg kan udføre behandlingen.

Read More

Wellness massage

Wellness massage er en blid form for massage, hvor alle kroppens muskler arbejdes igennem. Der er fokus at det skal være en behagelig og afslappende oplevelse.

Læn dig tilbage og slap af imens din krop bliver plejet fra top til tå. Mærk hvordan din krop og dit sind falder til ro efterhånden som du får masseret olien ind i kroppen.

Du ligger med et lagen over dig, så det kun er det aktuelle område, der bliver masseret som er afklædt. På den måde  holder du dig varm og kan føle dig helt tryg under hele forløbet.

Jeg starter med lange blide strøg der fordeler olien og skaber varme i dit væv så jeg stille og roligt kan gå dybere ned i muskulaturen uden at du føler smerte.

Hvis du ikke ønsker massage på hænder og fødder skal du bare sige det inden vi går i gang. Det samme gælder med ansigtsmassage.

Efter massagen bør du tage dig god tid til rigtig at slappe af og komme ned i tempo, da det vil gøre din oplevelse endnu bedre. Forhåbentlig oplever du også en bedre søvn og et lavere stress niveau efter en wellness massage.

Husk også at drikke rigeligt med vand.

Så giv dig selv en wellness massage hvis du virkeligt har brug for at falde til ro og stresse af.

Read More

Massageterapi, MET og MFR

Hvad der sker der lige nu hos Fokus på Kroppen.

Massageterapi.

Sidste år uddannede jeg mig som massage terapeut. Her lærte jeg meget mere end den massage som jeg allerede kan. Som massage terapeut arbejder jeg med mere end blot de enkelte muskler og tager udgangspunkt i kroppen som et hele. Hvis det gør ondt et sted så kompenserer man automatisk et andet sted i kroppen og derfor er det vigtigt med en behandling, der kommer hele vejen rundt.

I den forbindelse arbejder jeg, udover massage, også med MET som er muskel energi teknik samt MFR som er frigørelse af bindevævet.

MET.

Muskel energi teknik er en teknik, hvor klienten med muskelspænding og vejrtrækning selv er aktiv som en del af behandlingen. MET er en enkel men meget effektiv metode som kan anvendes til afspænde og fjerne smerter i muskler. MET udnytter at klientens egen muskelaktivitet hæmmer spændingen i den muskel, der skal behandles. Behandling med MET kan rette fejlstillinger i led som giver problemer.

MFR.

MFR, Myofacial Release, er stræk og frigørelse af kroppens fascier. Fascier eller bindevæv er det der holder kroppen sammen og findes overalt i kroppens muskler, muskelfibre, sener eller hudlag samt på knoglerne. Nyere forskning har vist at bindevævets tilstand har en meget stor betydning for kroppens velbefindende. Optimalt skal bindevævet være løst så kroppens led og muskler kan bevæge sig frit. Hvis bindevævet er for stramt eller hårdt vil det give smerter i muskler eller led når man bevæger sig. MFR er en forholdsvis enkel og blid metode som giver øjeblikkelig afstresning og smertelindring.

 

 

Read More

Fysiurgisk Massage

Fysiurgisk Massage tager udgangspunkt i kroppens anatomi.

En stor del af uddannelsen som fysiurgisk massør bruges på en systematisk gennemgang af de enkelte muskler i kroppen. Kendskab til musklens udspring og hæfte er en forudsætning for at have den fornødne indsigt i, hvordan en muskel bevæger kroppens knogler og led.

En muskel har kun en funktion. Den kan trække sig sammen. En muskel er ofte tenformet og indsnævres i hver ende til en sene, der hæfter sig på små fremspring på knoglerne. Når musklen trækker sig sammen over et led, sker der en bevægelse. Hvis musklerne holdes spændt i en længere periode, f.eks. i en stresset situation, er musklen sammentrukket i alt for lang tid.

Hvis musklen ikke afslappes med jævne mellemrum går den i en form for krampetilstand og så starter ”den onde cirkel”. Musklen klemmer om de små kapillærer som forsyner musklen med blod, således at musklen får iltmangel.

Da muskelcellerne skal bruge ilt i den proces, der producerer ”brændstof” til musklerne, er der mangel på energi. Muskelcellerne kan dog godt producere energi uden tilførsel af ilt. Problemet er bare, at der dannes mælkesyre, der trætter musklen. Man ”syrer til”, musklen smerter, og der dannes myoser. Fysiurgisk Massage kan modvirke den tilstand og fjerne smerterne.

Fysiurgisk massage kan genoprette musklen, så den får sin normale funktion tilbage. Dette sker ved en dyb bearbejdning af kroppens muskler og sener, der herved afslappes. Ved massagen kan vævet udspændes i alle retninger således at der kan behandles præcis på det sted i musklen hvor problemet er.

Når musklen herefter er afslappet, trykker den ikke længere på kapillærerne som forsyner musklen med blod. Affaldsstofferne kan nu transporteres væk via blodet og cellerne får dermed tilstrækkeligt ilt og musklerne kan arbejde normalt igen.

Generelt vil fysiurgisk massagen have en afslappende virkning, der giver både fysisk og psykisk velvære.

Genoptræning.

En efterfølgende styrke træning og udstrækning af musklerne vil kunne sikre at musklerne beholder sin normale funktion. Det er derfor vigtigt at man som en del af behandlingen træner og bevæger de berørte muskler.

Gør dig selv den tjeneste at bestille en tid eller køb et gavekort til en af dine nærmeste.

Massagen varer minimum 60 minutter.

 

Read More

Triggerpunkts behandling.

Et triggerpunkt er en tydeligt og mærkbart lille knudeagtig sammentrækning i muskelvævet. Et triggerpunkt påvirker en muskel ved at holde den spændt med deraf manglende muskelkraft. Den spændte tilstand, bevirker at trækket på senernes hæftningspunkter kan forårsage en inflammation omkring leddene.

Meget specifikt for et triggerpunkt er, at det sender reflekssmerter i ud i kroppen i et forudsigeligt mønster. Reflekssmerten udstråler ofte langt væk fra triggerpunktet og derfor kan det være svært at finde den korrekte sammenhæng i problemet.

Imidlertid er emnet vældigt godt beskrevet af triggerpunkternes opdagere og Travel og Simons som i 50’erne beskrev over to hundrede triggerpunkter med kortlægning af den forskudte reflekssmerte. Der kan være flere stadier i udviklingen af triggerpunkter. Man inddeler triggerpunkter i aktive og latente triggerpunkter.

Et aktivt triggerpunkt er et punkt, der forstærker den smerte, man allerede har. Det vil sige, hvis du har konstante smerter i arme og fingre, så vil et tryk i triggerpunktet intensivere smerterne.

Smertebehandlingen består i at deaktivere triggerpunktet, således at det forsvinder og dermed ikke giver udstrålende reflekssmerter. Når dette er opnået, typisk efter 4-5 behandlinger, forsvinder den smerte, du oprindeligt havde.

Et latent triggerpunkt er et punkt, hvor man kan fremkalde en forskudt reflekssmerte, som man ellers ikke har. Et latent triggerpunkt har det med at udvikle sig til et aktivt triggerpunkt ved forkert belastning af kroppen. Et uheldigt fald eller en forkert bevægelse.

Behandling af triggerpunkter kan ske med tryk, massage og med nåle som ved akupunktur. Men her skal det bemærkes at denne form for akupunktur intet har med den Kinesiske akupunktur at gøre.

Det er således ikke meridian punkter, der behandles men punkter i musklerne, dvs, triggerpunkter som beskrevet af Travel og Simons.

Read More